Søg   home
 
 
 

Reklame

Ved reklame forstås, en systematisk og organiseret anvendelse af upersonlige kommunikationsformer, med det formål at påvirke forbrugeren til at handle på en bestemt måde (købe bestemte varer, handle i bestemte forretninger etc.)
Når definitionen taler om systematisk, menes der at forretningen anvender reklame efter nøje at have gennemgået følgende punkter, som også kaldes reklameplatformen.

Reklameplatformen:

1. Hvad vil vi opnå (formålet med reklamen)?
2. Hvordan opnår vi det (fastlæggelse af reklamepolitik)?
3. Hvad vil vi sige (reklamens budskab)?
4. Hvem vil vi sige det til (målgruppen)?
5. Hvordan vil vi sige det (reklamens udformning)?
6. Hvilke kanaler vil vi anvende (mediavalg)?
7. Hvornår vil vi sige det (tidsplan)?
8. Hvad koster det (reklamebudgettet)?
9. Hvordan bliver vore budskaber modtaget (reklamens effekt)?

Budskabsudformning
Selve budskabsudformningen er her, hvor den kreative ide omsættes til en faktisk reklame. Ofte opbygges reklamen med udgangspunkt i AIDA-modellen. der udtrykker, hvorledes en reklame virker på modtageren. Modellen tager udgangspunkt i, at vores opfattelse af og reaktion på reklame forudsættes at vi gennemløber modellens 4 trin.

AIDA – modellen

  • A: Attention (opmærksomhed)
  • I: Interesse
  • D: Desire (ønske)
  • A: Action (køber produktet i butikken

Modellen vil her blive forklaret med udgangspunkt i en reklame for Rådet for større færdselssikkerhed

Den første forudsætning for, at reklamen har en effekt på modtageren er, at den skaber attention (opmærksomhed). Dette kan f.eks. opnås ved at anvende særligt kreative eller provokerende tiltag. I annoncen fra Rådet for større færdselssikkerhed, er det henholdsvis overskriften og det makaber billede af to lig fra et kølerum, der skaber opmærksomhed.
Hvis reklamen kan tilbyde, at dække et konkret behov hos os, skaber den interest (interesse). Dette sker typisk i teksten.
I denne annonces tekst påpeges hvordan alkohol er med til at forårsage døden for 150 mennesker og 2000 kvæstelser hvert år, - og om man da virkelig vil være årsag til det ......
Det afgørende er, om forbrugeren vælger (produktet) og i dette tilfælde vælger det fra ved at nøjes med højst to kolde øl.
Vigtigt er det også om reklamen tilbyder en eller flere fordele ved det reklamerede produkt, - og om reklamen oplyser tilstrækkeligt, så det giver stof til eftertanke. De fremhævede oplysninger og facts (fordele) skal fremkalde desire (ønske) hos forbrugeren.
Resultatet af den påvirkning, reklamen udsætter forbrugeren for, skulle gerne være en handling (action). Budskabet fra Rådet for større færdselssikkerhed er, at man højest drikker to øl, og ønsker man at drikke flere, så lader man bilen stå.

Layout
Mange butikker anvender et bestemt layout til de trykte reklamer. Dette vil ligesom slogans og logoer medføre en genkendelseseffekt hos læserne.
Layout kan f.eks. bestå af følgende:

  • skrifttype
  • farver
  • opbygning
  • ramme
  • billede af butikken osv.

Dette betyder, at "rammerne " for annoncen ligger fast, mens indholdet skiftes ud.

Markedsføringsloven - Reklamekodeks
Det er altså ikke helt ligegyldigt hvordan en butik laver sin markedsføring. Men udover ovennævnte skal man være opmærksom på at Lov om Markedsføring og Kodeks for reklamepraksis også øver indflydelse på markedsføringens udformning og indhold.

Lov om markedsføring er lovgivet gennem folketinget. Man skal være opmærksom på, at der ind imellem sker ændringer loven, de seneste oktober 1995. (se vedlagte bilag). Det er især markedsføringslovens § 2 og § 6, der er vigtig.

Kodeks for reklamepraksis er lavet af reklamebranchen selv, og er tænkt som et sæt moralske regler for, hvad der anses for "god markedsføringsskik" indenfor branchen.

 
 
 
 
   
Søg